Pomodorino d’Oro – en hæder til landmændene

Pomodorino d’Oro: mere end bare en pris

Hædersprisen Pomodorino d’Oro, som betyder Den Gyldne Tomat, er et økonomisk incitament, som vi hvert år uddeler til de bedste blandt vores landmænd for at anerkende kvaliteten af de tomater de dyrker: 100 % italienske produkter, som dyrkes med en kærlig hånd hele vejen fra frø til frugt.

Gennem de seneste 25 år har vi givet denne anerkendelse til over 800 landmænd. Prisen motiverer vores leverandører til hele tiden at forbedre deres produkter og investere i at udvikle nye metoder til dyrkning, høst og transport af tomaterne. På denne måde hjælper vi med at skabe en sund cyklus, der i sidste endnu betyder at vi kan give vores kunder og forbrugerne et produkt, der er kendetegnet ved den højeste kvalitet og sin unikke smag.

VORES FOKUS PÅ KVALITET

Pomodorino d’Oro er en pris, der sætter fokus på de ansvarlige valg og handlinger, som vi foretager hver eneste dag. Disse valg har betydning for hvert eneste stadie af tomaternes rejse fra mark til bord – og målet med disse valg er at få det allerbedste ud af de lokale områder og samtidig sikre den fornødne respekt for både landet og folket. Vores mål er at opbygge et løbende samarbejde med landmændene samt en stærk relation for at sikre, at vores produkter hele tiden bliver bedre. Pomodorino d’Oro er det mest håndgribelige symbol på vores engagement og forpligtelse til den høje kvalitet af vores produkter – og til de mennesker, der dyrker vores tomater.

Vinderne i 2024

25, udgave

Pomodorino d’Oro-prisen afspejler et af vores grundlæggende principper, nemlig ideen om, at enhver tomatsort har behov for en særlig type jord. Det er derfor, vi hvert år hædrer 60 landmænd fra både det nordlige og sydlige Italien med særskilte priser for de tre forskellige tomatsorter, der er typiske for hver region. Her kan du se de tre vindere!

Gabriele Mazzocchi

“For mig har det været et meget vigtigt skridt at arbejde med Mutti, fordi det helt
sikkert er en industri, der belønner kvalitet, og når man leverer kvalitet, belønner Mutti
en.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

Gianfranco Anzivino

“Når jeg ser Mutti-tomaterne på supermarkedshylden, tænker jeg straks: Det ermine tomater! Det er en stor tilfredsstillelse.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

Salvatore Panunzio

“Tomaten skal følges fra plantningen til høsten og behandles som et levende
væsen. Sådan opnår man kvalitet: kun med passion og tid!

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

Roberto og Nicolas Brui

“Inden for vores virksomhed bruger vi bæredygtige metoder, et eksempel kunne
være kontrol af vanding via satellit.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

To watch this video you need to approve marketing cookies so we can use YouTube.

VÆRDIERNE BAG POMODORINO D’ORO PRISEN

Omhu og opmærksomhed

Kvalitetstjek og nøje udvælgelse på marken

Ligesom os udfører vores landmænd deres arbejde med den største omhu, og de udvælger kun de bedste tomater, når det er høsttid. De vurderer modenhed, farve, konsistens, friskhed og sødme. Det er den eneste måde at sikre, at tomaterne kan bestå den grundige kvalitetskontrol, når de ankommer til vores fabrikker. Prisen uddeles på baggrund af en automatisk analyse, der bliver foretaget, når tomaterne ankommer til fabrikken. Sødme, næringsværdi og graden af modenhed er nogle af de kriterier, der bliver vurderet.

For os handler denne omhu om at kunne garantere den allerhøjeste kvalitet og samtidig værne om miljøet og de mennesker, vi samarbejder med. Vi arbejder i henhold til de retningslinjer, der er fastlagt i vores kravspecifikationer, og det omfatter, at vi har fokus på at minimere vores forbrug af vand og el i den landbrugsmæssige produktion uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores tomater. Samtidig har vi forpligtet os til at leve op til standarderne for sporbarhed og gennemsigtighed igennem hele værdikæden, fra start til slut.

RESPEKT

Bedre tomater fortjener en højere pris

Vi betaler vores landmænd en højere pris end markedsgennemsnittet, og det gør vi, fordi vi får tomater af højere kvalitet. På den måde styrker vi båndet og forholdet til vores leverandører, og samtidig bidrager vi deres til vækst. Det er, efter vores mening, et tegn på respekt.

I årenes løb har vi bidraget til udvikling og forbedring af mekanisk høst, som nu er den metode, der anvendes hos alle de landmænd, der dyrker tomater til os i både Nord- og Syditalien. Samtidig betyder vores obligatoriske organisationsmodel, at de landmædn, vi samarbejder med, også overholder strenge og klare etiske og sociale retningslinjer. 

SAMARBEJDE

Kvalitet er en holdindsats

Samarbejdet med vores landmænd er baseret på gensidig tillid og støtte. Det er et gennemsigtigt forhold, hvor vi har fokus på at etablere et fair samarbejde, der er skabt til at styrke landmændene og deres landbrug.

Gennem Muttis landbrugservice deler vi vores viden med landmændene og giver dem adgang til de bedste teknologiske platforme. Dermed får de mulighed for at tage de mest innovative metoder i brug på deres marker, udvikle deres egne kompetencer og sikre, at de tomater, som ender i vores kunders køkkener, lever op til de allerhøjeste kvalitetsstandarder. Vi arbejder alle for ét fælles mål: at kunne tilbyde familier verden over et exceptionelt produkt, der oser af vores kulinariske identitet og det velkendte middelhavskøkken. 

STOLTHED

Fra marken til dit køkken

Hver eneste sending af tomater, der ankommer til vores faciliteter, er kilde til stolthed og tilfredshed hos de landmænd, der har dyrket dem – først og fremmest, fordi de har bestået de strenge kvalitetstjek, vi udsætter dem for. Det er kulminationen på et helt års arbejde.

Det er dog også en kilde til stor tilfredshed hos os fra Mutti, fordi det betyder, at vi har bidraget til at skabe værdi i hvert eneste led af forsyningskæden fra mark til færdigt produkt. Dermed kan vi garantere et produkt, der ikke alene smager godt, men også er resultatet af en række etiske valg, der afspejler respekt for mennesker – både landmændene og forbrugerne.

Choose country and language

Global site