Pasta opskrift

Pastaopskrifter til dig

Pasta er italien på en tallerken

Pasta er kendt over det meste af verden, og der er få retter der er mere italienske end netop pasta. Når man ser på de klassiske pastaopskrifter, er det ikke svært at se hvorfor pastaretter er blevet så populære. Prøv at forestille dig din yndlingsret med pasta et øjeblik! Du skal højst sandsynligt kun bruge et par ingredienser til den, og så er den samtidig nem at lave. Og selvfølgelig, vigtigst af alt, så er den så lækker at tænderne løber i vand. Og når man så samtidig kan bruge næsten alt til en pasta, så er det nemt at regne ud hvorfor pasta er elsket over hele verden. 

PASTA KOMMER I MANGE FORMER OG STØRRELSER

Der er grundlæggende to slags pasta i det italienske køkken; frisk pasta og tørret pasta. Men – når det kommer til de forskellige typer af pasta, kan det godt blive lidt forvirrende for hverdagskokken. Der findes faktisk mange hundreder slags pasta med mere end tusinde navne. Og bare for at øge forvirringen lidt, så kan den samme slags pasta have flere forskellige navne afhængig af området hvor den spise. 

Den største forskel imellem pasta er den form de har, og som kan være alt fra et rør til et fladt stykke. Der findes også særlige slags pasta, der skal fyldes med andre ingredienser, pasta som bruges i suppe og mere dekorative pasta til særlige retter eller lejligheder. 

Udover formen, så kan farven på pasta også variere. For at gøre pastaopskrifter nemmere at have med at gøre, så er de for det meste baseret på den slags pasta du skal bruge til retten. 

DE TRE TYPER PASTAOPSKRIFTER

Man skulle tro at forvirringen stopper med de mange forskellige slags pasta og endnu flere navne. Sandheden er dog, at selv pastaopskrifterne og pastaretterne også er opdelt i tre forskellige kasser. Pasta asciutta er navnet på de retter med pasta, der har en sovs eller et krydderi i opskriften. Opskrifterne hvor pasta er en del af en suppe kaldes pasta in brodo. Den sidste kategori af pastaretter er pasta al forno, og for at komme med her, så skal opskriften fortælle at pastaen skal bages i ovnen. 

TOMATSAUCE PERFEKTIONEREDE PASTA

I tidernes morgen blev pasta spist som den er – uden sovs eller andet til. Da tomatsauce først blev tilsat pastaen for at give mere smag til retten, siges det at have været revolutionerende. Det betød at pastaretterne kun blev endnu mere populære og nye retter opstod hurtigt, men for at være helt ærlig, så var det ikke kun tomatsauce der gjorde udslaget. Der var også andre ting der hjalp til, som fx at pasta var blevet billigere og dermed tilgængelig for mange flere, samt at det er så nemt at tilberede.

 

POPULÆRE OPSKRIFTER

Choose country and language

Global site