Risotto opskrift
Alle risotto opskrifter er baseret på de samme, italienske principper om en passende ris og tilberedningen. Prøv vores risotto opskrifter og inviter familien på middag.
Risotto er en grundsten I det italienske køkken
Risotto er måske ikke så populær som pizza eller pasta, men er ikke desto mindre stadig en essentiel del af den italienske madkultur. Navnet ‘risotto’ kommer fra ordet ‘riso’, som er italiensk for ris, og retten serveres traditionelt som en forret. I dag spises risotto dog også som hovedret på mange restauranter og hos mange familier verden over. Risotto siges at stamme fra området omkring Milano i det nordlige Italien.
RISENS ROLLE I RISOTTO
Som navnet antyder, så spiller ris en vigtig rolle i risotto. I den klassiske fortælling, er risotto beskrevet som en ‘ris-ret kogt med bouillon til den får en cremet konsistens’. For at man kan opnå det, er typen af ris der bruges i risotto, nødt til at have nogle særlige egenskaber. De typer af ris der bruges har et lavt indhold af amylose, hvilket betyder at de optager væske bedre og udskiller mere stivelse. Det giver en mere cremet risotto. Sådanne typer af ris er hvide, med medium eller korte korn.
De typiske sorter der anvendes i Italien er Arborio, Maratelli, Baldo, Carnaroli, Padanoa og Roma. Selv imellem disse sorter er der forskelle, hvor nogle kan tilberedes hurtigere imens andre optager bouillonen bedre.
ALLE RISOTTO-OPSKRIFTER ER BASERET PÅ DE SAMME PRINCIPPER
Der kan være mange forskellige ingredienser i risotto-opskrifter, men det de næsten alle har tilfælles, er brugen af en passende ristype og måden man tilbereder den på. Risotto-opskrifter er ikke så enkle og lette at tilberede, som fx mange pasta-retter, da risotto kræver at man er over den hele tiden.
Det første skridt i en risotto-opskrift er at være opmærksom på, at risen ikke skal renses før den tilberedes. Det skal undlades for at beholde så meget stivelse som muligt i risen. Derefter starter man med at tilberede risen i en pande med lidt løg og olie eller smør.
Mange risotto-opskrifter har også hvidvin som en nøgleingrediens, og det hældes så i panden hvor risen optager vinen. Næste skridt er så at koge risottoen under rolig omrøring, hvor bouillonen tilføres over tid i små portioner, så risen langsomt kan optage den. Samtidig puttes mange af de andre ingredienser som grøntsager osv., også i risottoen.
Den sidste del – finalen – starter når risen er færdig og kaldes mantecare. Det betyder bare, at der skal piskes, omrøres og arbejdes hårdt med risottoen til den når den glatte, cremede konsistens som vi leder efter i den italienske risotto.