Ricotta

Opskrifter med ricotta findes ofte i det søde køkken, hvor konsistensen og smagen går perfekt til bagværk og kager.

Ricotta er måske opdaget ved et tilfælde, da det er hvad man får som overskud når der laves Provolone, Pecorino eller andre slags ost i Italien, og det er da egentlig fantastisk at der kan opstå noget så godt og brugbart, bare ved at der laves noget andet. 

 

Opskrifter med ricotta findes ofte i det søde køkken, hvor konsistensen og smagen går perfekt til bagværk og kager. 

 

Som i så mange andre lande, er der stor forskel på maden og madkulturen i de forskellige regioner i Italien, og det menes at ricotta oprindeligt kom igennem Sicilien, hvor araberne, der i mange år regerede på Sicilien og i det sydlige Spanien, tog både denne delikatesse og viden om hvordan ost bliver lavet, med sig fra sydligere himmelstrøg. Historien går dog også, at det først var da ricotta og osten kom til Italien, at den nåede de delikate højder, som vi nyder i dag. 

 

Man fandt måske hurtigt ud af, at denne ekstra gevinst – ricotta – gjorde sig ualmindeligt godt i det søde køkken. Ricotta bliver lavet af fåremælk, som af mange opfattes som den mest fyldige og cremede mælk til at lave ost af. De andre kommer selvfølgelig fra køer og fra geder. 

 

Smagen på ricotta varierer alt afhængig af, hvilken region osten kommer fra – og da den nogle steder også laves på oste af mælk fra køer, så er der stor forskel i hvordan du kan opleve at din ricotta smager. 

 

Ricotta er, ligesom mozarella, en af de nemmeste oste at lave, da den ikke kræver yderligere koagulering efter den første proces er overstået. 

 

Derfor kan der faktisk laves frisk ricotta på et par minutter. Alt hvad du skal gøre, er at opvarme vallen fra første omgang af at lave ost, og når der så opstår en masse i overfladen, tages det fra og drænes. Det tager alt sammen kun et par minutter og allerede inden for et par timer kan den friske ricotta være leveret til lokale butikker. 

 

Der findes et utal af opskrifter med ricotta – også så mange at det kan være svært at vælge hvilken en man skal starte med – men en god mulighed er cheesecake med tomat og ricotta.

Choose country and language

Global site